Tema: Confident - symptomer på mangel af samme!

Opmærksomheden rettes mod det, der ikke er, det der ikke var, og det der skulle eller burde være. Man ser fejlene, men ikke alt det, der fungerer.

Man lægger ikke så meget mærke til ros, men hæfter sig mest ved kritik.

Tvetydige begivenheder fortolkes negativt. Eks. den anden er meget tavs. Den depressive spørger sig selv "Hvorfor er hun så tavs?. Den depressive svarer sig selv. "Jeg må have gjort eller sagt noget, der har fornærmet hende ". Den egentlige grund til den andens tavshed er måske bare træthed.

Typiske tanker er: "Ingen kan li` mig" "Mine venner er ligeglade med mig" "Jeg duer ikke". "Det hele er gråt og kedeligt". "Intet lykkes". "Jeg er en fiasko."

1. Du bliver enten indelukket. Lukker dig inde i dig selv og snakker sjældent/eller slet ikke om dine problemer eller tanker til andre eller bare hverdagsstof. Tankerne om at du ikker god nok overmander dig og får dig helt til at stoppe med at sige noget. Du er bange for at tage andres tid og tænker "De gider da ikke lytte til mig, hvorfor skulle de også det?" når de spørger eller når du har lyst til at sige noget. Bl.a. det stopper dig, fordi du tror at du ikke er værdig nok til at blive hørt på. Du knytter dig til dig selv meget, men det er et usundt forhold. Du kommer ikke så meget ud, fordi du har svært ved at se folk i øjnene og ikke kan lide alle de spørgsmål der bliver stillet, end ikke de små: "Hvordan går det - hvad laver du for tiden?" spørgsmål. Du går rundt i dit eget tommerum og selvom du et par gange har været ude i blandt mennesker, fest o.li. så føler du ikke som om du helt passer ind og ser hurtigt dine fejl i forhold til de "perfekte" mennesker du er under samme tag med. Du græder når du er alene - eller har det rigtig dårligt. Du går fra en yderlighed til en anden og putter facade op når du er sammen med mennseker. Smiler, griner - men fortryder det inderst inde bagefter, at du ikke viser den ærlige side af dig selv, for folk skal da også vide at har det skidt engang imellem og at du ikke finde dig i alting? Du kan bar ikke vise det. Så kommer du hjem, stiller tasken og indser at du puttede bare endnu en facade på, som slet ikke er det du er set udefra. Du bliver mere indelukket, for du er den eneste der ved dette.

2. Eller også kan du reagere på den udavendte, glade og måske til tider højtråbende måde. Du prædker om at du har det hele og det hele ser da også meget nysseligt ud på forsiden, men indeunder ligner det slet ikke sådan som det står stil udenpå. Du er i virkeligheden meget usikker på dig selv og mangler i virkelig grunden til livet og styr på tingene, selvom du altid kommer til tiden, har orden i sagerne udadtil og smiler gladeligt og fyrer smarte replikker af. Hvis du ikke har noget at have det i, er det tydeligt på lang afstand. Du kan sidde derhjemme og godt vide at den er helt gal og at den image du bygger op ikke kan holde stik med dig selv i længden. Du kan pludselig bryde sammen ud i det blå eller få raserianfald overfor familiemedlemme osv. uden den store grund. Du har måske selv svært ved at indse at det er et større problem og vælger at feje det diskret ind under gulvtæppet med andre problemer og lever til sidst på en drøm, hvor du ikke længere går ned og hiver fat i problemerne til den virkelig årsag til manglen på balance og indre selvværd.

3. Du kan skade dig selv. Du tror at fordi andre har gjort noget uacceptabelt og uretfærdigt overfor dig, at det er din skyld og du skal mærke smerten og straffe dig selv for det. Du skærer i dig selv, for så indser du smerten på en anderledes måde og det kan man blive afhængig af! Du er måske blevet mobbet, udnytter sexuelt eller din kæretse har fundet en anden og du aner ikke hvordan du skal komme videre derfra, så du lader skylden gå udover dig selv - selvom der langt fra er din skyld. Du får ar langs armen som er det mest "almindelige" sted at skære sig selv og du dækker måske over det for at få lov til at dyrke det videre eller også snakker du meget om det, fordi du gerne vil have opmærksomhed. Der findes andre måder at få opmærksomhed og den manglende omsorg på i problematiske situationer og det virker for mange totalt uoverkommeligt når man står i situationen. Har du ikke en veninde eller familiemedlem som ville kunne være der for dig og som du stoler på, findes der alternativer som f.eks. psykologhjælp som ikke er så frygtindgydende som mange unge ser det som. Det er i virkeligheden bare en samtale på professionelt plan som kan guide dig videre og alle der har oplevet det/prøvet det er meget heldige, for det styrker dig og du kan sige alt vel vidende om at det ikke kommer videre overhovedet. Du kan ofte igennem egen læge søge om lov til psykologhjælp så du kan blive viderstillet og du skal derfor ikke betale noget, men der igennem komunen. Hvis du har brug for hjælpen, skal du sige alt du har på hjerte til lægen, så han kan se hvorfor du har brug for den. Der findes også telefonlinjer eller chatsider som f.eks. girltalk.dk hvor du kan skrive med en voksen eller en erfaren og snakke om det det tynger dig. Det kan være alt hvad du har på hjerte som du bare gerne vil ud med: er du ikke en god nok veninde eller har du præsentationsangst, bliver du mobbet i skolen eller på studiet?